En tryghedssikring giver dig en ekstra tryghed, der ligger udover det, du er sikret i købeloven. Værdien af tillægsforsikringen afhænger af dine forventninger til produktet, dine vaner og dækningen på dine øvrige forsikringer. Du har altid 14 dages fortrydelsesret.
Inden du beslutter dig endeligt, er det en god idé at vurdere dit forsikringsbehov:
- Præmien – er den rimelig i forhold til prisen på produktet?
- Hvor længe forventer du produktet holder?
- Og hvordan passer det med forsikringens løbetid?
- Hvor lang tid regner du med at beholde produktet?
- Er det en vare, du løbende udskifter?
- Er det en vare, du ønsker at beholde i mange år?
- Hvor stor er risikoen for skader?
- Er produktet udsat for hårde belastninger?
- Skal du bruge produktet ofte eller sjældent?
- Skal produktet transporteres?
- Hvor gode er du og din husstand til at passe på jeres ting?
- Har du mindre børn?
- Har du dyr?
- Hvad dækker dine andre forsikringer, navnlig din indboforsikring?
- Har du dækning for pludselige og udefrakommende begivenheder?
- Er der selvrisiko på dækningen?
- Dækker din forsikring funktionsfejl, der opstår efter 2 år?
Hvis du er under 18 år, så husk af tale med dine forældre om spørgsmålene ovenfor.